Kloakviden.dk
A
Advarselsbånd
Bånd, hvis formål er at advare om, at der under det er en ledning.
Aeration
Iltbeluftning; når spildevand beluftes, fremmes mikroorganismernes nedbrydning af organisk materiale/-stoffer (græsk aer: luft).
Aerosol (partikeltåge/dråbesky)
I kloakarbejdernes arbejdsmiljø dannes aerosoler over spildevand, der strømmer, eller på steder hvor spildevandet beluftes.
Aerob (udtales ærob)
Miljø, hvor der er ilt til stede. Kan også betyde iltkrævende. I et biologisk filter og i en beluftningstank har man en aerob kultur.
Aerob slamstabilisering
Slam fra spildevandsrensning mineraliseres under tilførsel af ilt, dvs. omdannes til uorganiske stoffer. Dette sker ved hjælp af organismer, der kræver luft (ilt) eller i hvert fald ikke ødelægges i luft.
Afdækning
Plade, flise eller andet, hvis formål er at give mekanisk beskyttelse af en ledning under den.
Afløbsanlæg
Et afløbssystem fortrinsvis på privat grund til bortledning og mekanisk rensning af husspildevand fra installationsgenstande.
Afløbsinstallation
Den del af et afløbssystem, der er beliggende i bygningen og i jorden på bygningens grund.
Afløbskoefficient φ
En faktor, der afhænger af terrænbefæstelsen, og som regnvandsmængden pr. tidsenhed skal ganges med for at angive den strøm, der kan påregnes ført til afløbsledningerne. Kan altså enten løbe til en overfladebrønd elle sive igennem fuger i belægningen. (Ved en afløbskoefficient på f.eks. 0,6 løber 60 % til overfladebrønden, og 40 % siver ned).
Afløbsstrøm, q
Er den vandmængde, der pr. tidsenhed løber igennem en ledningsstrækning. Angives normalt i liter pr. sek. (l/s.). Kan dog angives i l/min. eller m3/døgn.
Afløbssystem
Er en fællesbetegnelse for afløbsinstallation, stikledning og hovedafløbssystem m.v.
Afløbsvand
Er en fællesbetegnelse for regn-, spilde- og drænvand.
Afskærende ledning
ledning, der afskærer spildevand fra at løbe direkte ud i recipienten.
AIDS
Smitsom virussygdom, der hovedsageligt overføres ved seksuel kontakt. AIDS-virus findes i smittede menneskers afføring, men efter, hvad man ved i dag, er der ikke fare for, at kloakarbejdere kan blive smittet. Der er dog en risiko ved stik fra kanyler, som man ofte finder i kloakker.
Aktiveret slamanlæg
Biologisk renseanlæg, hvor spildevandet sammen med såkaldt aktiveret slam luftes stærkt. Det aktive slam består af bakterier og andre encellede mikroorganismer, som nedbryder spildevandets organiske forbindelser under forbrug af ilt. Det aktive slam skilles fra det rensede spildevand og føres tilbage i anlægget til genanvendelse i rensemetoden. Det 'aktive' eller 'aktiverede' slam bruges altså som arbejdsstof.
Algicid
Stof til bekæmpelse af alger.
Alment vandforsyningsanlæg
Vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme.
Ammoniak
(NH3), luftart, som er meget letopløselig i vand. Ved nedbrydning af kvælstofholdige organiske stoffer, f.eks. protein, kan der dannes ammoniak. Afhængig af pH-forholdene kan ammoniak blive giftig for fisk. Dette sker ved voksende pH-værdier (stærkt basisk).
Ammoniakkvælstof
Den form som kvælstof findes på, NH3, inden det iltes til nitrat, NO3. Se også Nitrifikation.
Ammoniumsalte
Salte indeholdende ammonium (NH4+), f.eks. salmiak, som er ammoniumklorid (NH4Cl).
Anaerob (udtales an-ærob)
Miljø, hvori der hverken er fri eller kemisk bundet ilt som kan udnyttes. Kan også betyde ikke-iltkrævende. Ikke indeholdende ilt. Visse bakterier trives kun uden ilt, og visse kemiske processer foregår kun uden eller med meget lidt ilt. I en rådnetank har man en anaerob kultur.
Anlæg
Cotangens til en flades hældningsvinkel (retningsafvigelse fra vandret plan). Forholdet mellem en skrånings vandrette og lodrette mål. Anlægget angives som en brøk eller et enkelt tal.
Anoxisk
Miljø, hvori der ikke er fri ilt til stede, men kemisk bundet ilt (nitrat). Den kemisk bundne ilt kan udnyttes af visse mikroorganismer. Udtrykket som er af nyere dato skal ses i sammenhæng med bl.a. ordet anaerob. Specielt ved biologisk fjernelse af phosphat og nitrat opereres der med alle 3 tilstande.
Arealer
Veje og befæstede eller ubefæstede pladser.
Avanceret rensning
Her menes normalt metoder til rensning af overflade- og spildevand, hvorved vandet får en renhed svarende til råvand i vandforsyningen. Af metoder kan nævnes omvendt osmose, ultrafiltrering, ionbytning, destillation og filtrering gennem aktivt kul.
B
Bagspalte
Mellemrummet mellem bunden af muffen og den yderste plane ende af spidsenden på to samlede rør.
Bakterier
Mikroskopiske, primitive, encellede organismer, som i almindelighed regnes til planterne. En talrig gruppe encellede organismer, der i størrelse varierer mellem 1/1000 og l/l0 mm.
Blandt bakterierne findes alle de forrådnelsesbakterier og andre, som holder naturens kredsløb i gang. En række af bakterierne er sygdomsfremkaldende.
Banket
Vandret del af tværsnittet i siden af en udgravning
Banket
Skrå del af en brøndbund. Skal have et fald på 175 - 400 ‰.
Basen
Sideordnet betegnelse for omgivelserne.
Basismål
De for et rør eller et tætningselement teoretiske (tilstræbte) mål (dimensioner).
Bassinanlæg
Renseanlæg bestående af åbne bassiner med lav vanddybde, hvori foregår en bundfældning og en vis grad af biologisk rensning. Ikke så gode i frostperioder.
Befæstelse
Lagdelt system af naturligt forekommende eller særligt behandlede materialer udlagt på enten råjordsoverflade eller tilfyldning i ledningsgrav i vej. Befæstelsen kan eventuelt bestå af kun et lag (f.eks. dybdeasfalt).
Befæstet areal
Areal, hvis befæstelse mindst indeholder et bærelag.
Begrænsende faktor
At et næringssalt er en begrænsende faktor for planternes vækst betyder, at næringssaltet hæmmer væksten, men at det er til stede i en sådan mængde, at plantevæksten øges og falder i takt med næringssaltmængden.
Begrænset kontrol
Kontrol, hvis hyppighed og omfang er reduceret. Kvaliteten af de kontrollerede dele af et arbejde kan derfor ikke med sikkerhed tages som et udtryk for kvaliteten af arbejdet som helhed. Konstateres for dårlig kvalitet, skal kontrolhyppigheden øges for det pågældende kontrolområde.
Begrænset kontrol (DS 475)
Sideordnet betegnelse for stikprøvevis kontrol.
Bekendtgørelser
Regler, der med hjemmel i en lov (vedtaget af folketinget og stadfæstet af dronningen) udstedes af en minister. Bekendtgørelser er bindende og offentliggøres i lovtidene.
Belægning
Alle lagene i en befæstelse, der ligger over bundsikringslaget eller direkte på enten råjordsoverflade eller tilfyldning i ledningsgrav i vej, når bundsikringslag ikke forefindes.
Beluftning
Tilledning af luft (med fri ilt) til den aerobe proces i et biologisk rensningsanlæg. I et biologisk filter bliver spildevandet luftet ved at over- eller nedrisle mellem filtrets dele. I et aktivslamanlæg beluftes spildevandet enten fra overfladen ved forskellige metoder, f.eks. luftindpiskning, eller fra bunden med luftindblæsning gennem diffusor.
Beskyttelsesrør
Rør, som yder ekstra sikkerhed for ledningen eller for transportatet.
BI5
Fem-døgns biokemisk iltforbrug. Det antal milligram ilt per liter, som en vandprøves mikroorganismer forbruger i en femdøgns periode til biokemisk iltning af det organiske stof i vandet. BI5 er et udtryk for mængden af organisk stof, som kan omsættes ved naturlige aerobe processer.
Bioabsorption
Biologisk absorption finder sted i visse biologiske rensningsanlæg. I et biologisk filter absorberes det organiske stof i en biohinde eller film, der sidder på filtrets dele (sten, plastmåtter eller plastkugler).
Biocid
Stof til bekæmpelse af levende organismer i almindelighed.
Biologisk filter
Biologisk rensningsmetode, hvor en fastsiddende mikroflora - filterhuden - bringes i kontakt med spildevandet og dernæst nedbryder de organiske forbindelser i dette under forbrug af ilt.
Biologisk rensning
Nedbrydningen af de organiske bestanddele (forureningen) i spildevand gennem mikroorganismers stofskifte og under forbrug af ilt. Der er den forskel mellem mikroorganismer (bakterier, svampe, encellede dyr) og større dyr, at mikroorganismerne omsætter stofferne mere fuldstændigt. De forvandler så at sige det uappetitlige til noget appetitligt.
Biologisk sandfilteranlæg
Spildevandsrensningsanlæg, hvor spildevandet ledes gennem et jordlegeme. Jordbakterierne nedbryder spildevandets organiske stof. I et vist omfang sker der også en denitrifikation. Fosfor tilbageholdes i varierende grad afhængig af jordens fosforbindingsevne.
Biologisk slam
Overskudsslam fra aktiveret slamanlæg - består mest af mikroorganismer - er meget forskellig fra primærslam (råslam), der mest består af stof.
Blød bund
Naturlig forekomst med ringe bæreevne-, sætnings- eller stabilitetsegenskaber.
BOD
Biochemical Oxygen Demand. Engelsk betegnelse for BI5.
Bortledningselement
Den del af drænsystemet, der opsamler drænvandet fra konstruktioner; jordbygværker, arealer og fører det til afløbsinstallationen.
Brønd
Fællesbetegnelse for rense- og inspektionsbrønde, nedgangsbrønde, prøveudtagningsbrønde, nedløbsbrønde mv.
Brønde består normalt af en brøndbund, hvis dimension kan angives ved dimensionerne på de ledninger, der tilsluttes eller føres gennem brønden, dernæst af et opføringsrør, hvis dimension angives ved det eller de indvendige lysningsmål, samt et dæksel eller en rist, hvis dimension angives ved det eller de indvendige lysningsmål.
Bundbredde
Bredden af en ledningsgrav målt i niveau med underkant af udjævningslag, dog underkant af ledning, hvis der ikke er udjævningslag.
Bundfældningstank
Se forklarings- og efterklaringstank.
Bundsikringslag
Lag i en befæstelse mellem råjordsoverflade og bære lag eller mellem tilfyldning i ledningsgrav i vej og bærelag. Det udføres af frostsikkert materiale, normalt sand eller grus, men også andre kornede materialer kan anvendes.
Bundslamvolumen
Den del af det mekaniske rensningsanlægs volumen, der er reserveret til opbevaring af slam efter bundfældning (bundslam) og indtil tømning af det mekaniske rensningsanlæg.
Bygværk
Er en fællesbetegnelse for bygninger, tunneler, kanaler, støttemure o. lign.
Bæreevne i jord
Maksimalt tilladelig belastning på et rør under givne belastnings- og understøtningsforhold.
Bærelag
Del af belægning, hvis primære funktion er at give belægningen den ønskede bæreevne.
C
Cellegummi
Gummi med luftfyldte celler, hvor de enkelte celler ikke er forbundne med hinanden.
Cirkulære
Rundskrivelse, skrivelse, der er henvendt til flere om samme sag, som regel fra et ministerium til underordnede myndigheder, f.eks. fra miljøministeriet til amtsråd og kommunalbestyrelser. Her gives ofte instruktioner på de praktiske fremgangsmåder i behandlingen lovtekster og bekendtgørelser praktisk skal forstås.
Cirkulære rør
Rør med udvendigt og indvendigt cirkulært cylindrisk tværsnit.
COD
Chemical Oxygen Demand. Mål for indholdet af organisk stof i vand. Målingen foretages ved at ilte det organiske stof i en prøve med enten kaliumpermanganat eller kaliumdikromat. Målingen giver andre oplysninger om spildevandets iltforbrug end BI5. Uden nærmere forklaring refererer COD til brug af dikromat.
Colibakterier
Stor gruppe almindeligt forekommende tarmbakterier. Undersøgelse for colibakterier er et vigtigt led i den hygiejniske bedømmelse af vand. Man skelner mellem de colibakterier, der kan dyrkes ved 37 °C og Escherichia coli, som også kan dyrkes ved 44 °C og anses som indikatorbakterie for patogene tarmbakterier (græsk: colon = Tyktarm), stammende fra fækalforurening (se fæces).
D
DDT
Diklor-difenyl-triklorætan, en kraftig insektgift.
Deformation
En formforandring af et tætningselement fremkaldt af en ydre belastning.
Dekantere
Hælde væske fra bundfald.
Denitrifikation
Bakteriel omdannelse af nitrat, NO3, til kvælstofilter eller frit kvælstof, NO,NO2 henholdsvis N2, normalt under iltfrie forhold og under samtidig iltning af organisk stof. Bakterierne kaldes denitrificerende bakterier, og disse er i stand til at tage ilten fra, dvs. reducere nitrat, hvorved kvælstof frigøres. Den modsatte proces, nitrifikation, er iltkrævende.
Detergenter
Syntetiske vaskemidler bestående af et tensid (afspændingsmiddel) og et eller flere hjælpestoffer, f eks fosfat, sulfat, perbarat.
Diarre
Kloakarbejderen er udsat for stor risiko for at få diarre, der skyldes kontakt med spildevand og slam (f.eks. på grund af aerosoler). Der er ingen grund til at lave yderligere undersøgelser af, om der forekommer diarre blandt kloakarbejdere. Indsatsen må ålene handle om at hindre kontakt med spildevand.
Dimension
Den indvendige diameter af en cirkulær komponent eller længde og bredde af en rektangulær komponent.
Direkte fældning
Bundfældning af fosfor ved spildevandsrensning, hvor kemikalier tilsættes direkte ved eller efter mekanisk rensning. Biologisk rensning udelades, og man taler da om mekaniskkemisk rensning.
Dispersion
Fin opslæmning. Dispergeret: Opslemmet.
Drænsystemet
Et drænsystem består normalt af 3 elementer:
1. omgivelserne (basen)
2. filterelementet
3. bortledningselementet.
Drænsystemet afsluttes ved vandets afledning i nedløbsbrønde og pumpebrønde eller i et regnvandssystems nedgangsbrønde eller undtagelsesvis til faskiner.
Drænvand
Grundvand og nedsivet overfladevand, der er ledet ind i et bortledningselement, f.eks. et drænrør.
E
E.coli
Escherichia coli. Varm blods bakterie, der findes i tarmfloraen hos mennesker og dyr. Tilstedeværelsen af E.coli i vand er tegn på fæcal forurening (se fæces).
Efterklaringstank
Kaldes også sekundærtank. Beholder, hvori det rensede spildevand skilles fra det ved rensningen dannede slam (som er forskelligt fra det slam, der fældes i forklaringstanken).
Elastomert materiale
Et makromolekylært materiale, som efter en deformation hurtigt og omtrentligt genvinder sin oprindelige form.
Emission
Udledning fra en stofkilde, f. eks. en producerende virksomhed. Må ikke forveksles med immission (se dette).
Emschertank
Et mekanisk rensningsanlæg med skrå spjæld, der kan tilbageholde urenhederne; opkaldt efter den tyske ingeniør Dr. Emscher. (Trixtanke er opbygget efter Emscherbrøndssystemet).
Endotoxiner
Visse bakterier afgiver giftige stoffer, når de dør, selvom de var ufarlige som levende. Disse gifte kaldes endotoxiner.
Energilinie
Den linie der angiver den samlede bevægelsesenergi i en vandstrøm langs en ledningsstrækning. I afløbsinstallationer ses der normalt bort fra hastighedsenergien. Derfor er energilinjen og tryklinjen sammenfaldende. I gravitationsledninger ligger energilinjen i det strømmende vands overflade. I trykledninger ligger energilinjen i højde med opstemningshøjden.
Enkelt forsyningsanlæg
Anlæg, der forsyner én til to husstande, eventuelt med tilhørende erhverv. Typiske eksempler er landbrugsejendomme og landhuse med egen indvinding.
Enkeltmodstande
Den modstand, som en retningsændring, reduktion, grenrør eller lign. forårsager, nedsætter vandhastigheden og betegnes som en enkeltmodstand.
Enkelt vandforsyningsanlæg
Forsyner én ejendom med vand.
Enskornet materiale
Materiale med lavt uensformighedstal, normalt mindre end 2.
Enzym
Stof, som fremmer en biokemisk reaktion uden selv at blive forbrugt ved processen. I alle levende organismer deltager enzymer i ethvert led af stofskifteprocessen. Den nødvendige mængde af et enzym er altid meget lille i forhold til de stofmængder, som det hjælper med til at omsætte.
Eutrofiering ('Tilgroning')
Stærkt øget vækst af alger og planter som følge af tilførsel af næringssalte. En eutrofieret sø er bl.a. kendetegnet ved en høj organisk stofproduktion, et højt indhold af næringssalte og en fauna, som er domineret af en eller få planktonarter. Eutrofieringstilstanden er et stadium i enhver søs udvikling, men på grund af menneskets aktiviteter (f.eks. spildevandsudledning, jordbehandling etc.) er mange søers normale udvikling blevet fremskyndet stærkt inden for de sidste 50 år. Betegnelsen kan også anvendes på vandløb. Eutrofiering kan forhindres.
F
Faldhøjde
Er længden af den lodrette projektion af en ledningsstrækning.
Faskine (DS 432.4)
Anlæg til nedsivning af overfladevand i jorden. Anlægget består normalt af et hulrum i jorden fyldt op med singels, plastkassetter eller lignende. Faskiner udføres efter DS 440.
Faskine
Stenbrønd eller stenfyldt rende, der er dækket med jord, fliser eller lignende, og hvorigennem vand fra jordoverflader kan samle sig og derfra sive ned i jorden. Se også nedsivning. Ordet benyttes også om konstruktioner bestående af pælerækker med risfletning. Tjener til sikring af vandløbs bred og skråning. (Fasces = risknippe).
Filter
Vedrørende spildevandsrensning: Plast- eller stenfilter (søjle), som spildevandet passerer igennem. Biologisk filter. Vedrørende vandforsyning: Det perforerede stykke i en boring, hvor grundvandet kan trænge ind i boringen. Omgives ofte af en gruskastning. Benyttes også som betegnelse for sandfilter til vandrensning.
Filterelement
Den del af drænsystemet, der transporterer vandet fra omgivelserne til bortledningselementet og hindrer uønsket materialetransport.
Fjernveje
Veje, som forbinder byer og landsdele med hinanden.
Fleksibel samling
En samling der muliggør aksiale forskydninger (sideværts forskydning af spidsende i muffe) og vinkeldrejning mellem de rørender, der samles.
Fleksible rør
Rør, hvis stivhed SR er væsentlig mindre end omkringfyldningsmaterialets konsolideringsmodul.
Flokkulering
Som rensningsmetode bruges flokkulering til at fjerne meget små forurenende partikler fra vand. Partiklerne er så små, at de ikke lader sig bundfælde selv ved forlænget bundfældning. Partiklerne kaldes kolloider. Flokkulering vil sige dannelse af flokke, fremtvinges ved at vandet f.eks. pH justeres således, at de tilstedeværende metalioner bringes på en opløselig form, hvorved de udfældes. Kolloiderne optages i disse udfældede hydroxid-flokke. Findes der ikke tilstrækkelig med metalioner i vandet, tilsættes trivalente metalioner, som AL+++ og FE+++ og pH justeres. Derefter tilsættes overfladeaktive stoffer, der får flokkene til at samle sig således, at de kan udskilles enten ved bundfældning eller ved flotation.
Flotation - betyder egentlig 'flydning'
Et renseprincip, der består i, at opslemmet materiale ved hjælp af små luftbobler tvinges til at stige op til en væskeoverflade, hvorfra det så kan fjernes ved afskumning. Staffer med rumvægt mindre end] vil naturligvis flotere frivilligt.
Flydeslamvolumen
Den del af det mekaniske rensningsanlægs volumen, der er reserveret i til opbevaring af flydeslam efter udskillelse og indtil tømning af det mekaniske rensningsanlæg.
Flydestoffer
Stoffer af forskellig sammensætning, som danner et uæstetisk lag på vandoverfladen.
Foring med lange sammensvejste rør
En lang sammensvejst PE-ledning trækkes ind i den eksisterende ledning via en mindre opgravning.
Forklaringstank
Også kaldet primærtank: Beholder, hvor spildevandets hastighed nedsættes så meget, at næsten alle faste, organiske partikler, bl.a. fæces, bundfældes. Gennemsnitlig opholdstid: 1/2-2 timer.
Forureningsgrad
Se 'saprobiesystem'.
Fosfor
Fosfor er et grundstof, der er nødvendigt for alle levende organismer. Indgår i mange af organismens stoffer, f.eks. knoglevæv, nukleinsyre, adenosintrifosfat, som er et nødvendigt led i energiomsætningen etc. I husspildevand findes fosforforbindelser i toiletaffald og i vaskemidler. Har betydning som næringssalt ved eutrofiering af søer. Kan fjernes ved kemisk rensning.
Fosforfjernelse
Se 'kemisk fældning'. En delvis fosforfjernelse kan dog også finde sted som en biologisk proces.
Fotosyntese
Den opbygning af organisk stof under medvirken af kuldioxid, vand og sollys, som foregår i alle grønne planter. Bladgrønt, kaldet klorofyl, er også nødvendig for processen.
Fraktion
Den del af et materiale, hvis kom ligger mellem to nærmere angivne kornstørrelse.
Friktionsjord
Jord uden udpræget sammenhæng mellem partiklerne (sand, grus mv.).
Fyldningsforhold, f
For en stående ledning defineres fyldningsforholdet som den del af ledningstværsnittet, der er vandfyldt. Vandstrømmen forudsættes at fordele sig i en cylinderring langs rørets inderside.
Fæces
Menneskers og dyrs afføring. (fækalier).
Fældning af fosfor
Tilførsel af kemikalier (aluminiumsulfat, ferriklorid m.v.) til spildevand, hvorved opløste fosforsalte omdannes til uopløselige fosforbindelser, som fælder ud og kan fjernes fra vandet.
Fældning af næringssalte
Kunstig udfældning af opløste phosforsalte fra spildevandet ved tilsætning af kemikalier såsom aluminiumsulfat, ferriklorid og læsket kalk.
Fællessystem
Kloakeringsprincip, hvor regn-, dræn- og spildevand transporteres i fællesledning frem til renseanlæg eller recipient.
Fælles vandforsyningsanlæg
Et vandforsyningsanlæg, der forsyner flere ejendomme med vand til husholdnings- eller erhvervsformål. Benævnelsen anvendes ofte for anlæg, der forsyner 3 - 9 husstande (ikke - almene anlæg).
G
Gas
Brændbar luftart til anvendelse i husholdning og erhverv.
Gennemfald
Den del af et materiale, hvis kom passerer en given sigte.
Gennempressede rør
Rør, som er placeret i deres endelige position ved at blive presset igennem jorden, dvs. uden åben udgravning.
Glidesamling
En kompressionssamling, hvor tætningsringen er eller bliver anbragt i sin endelige position på rørets spidsende eller i rørets muffe og forbliver her under samtidig deformation, når rørene samles.
Glødetab
Et mål for indhold af organisk stof. For spildevand angives det normalt i mg/liter, for slam normalt som g/kg tørstof.
Graderet (gradueret) materiale
Materiale med uensformighedstal normalt større end 2 og mindre end 5.
Gradient
Ændringen i grundvandets trykniveau pr. længdeenhed i strømretningen.
Gravbredde
Bredden af en udgravning målt i niveauet med røroverside.
Gravdybde
Den vertikale afstand fra terræn (overside af evt. befæstelse) til underbund (evt. grundforstærkning).
Graveprofil
Tværsnit af en grav, der angiver dybder, bredder, anlæg og banketter.
Gravitationsledninger
Ledninger, hvor transporten alene sker ved hjælp af tyngdekraften.
Grube
Del af en ledningsgrav, der er bredere og/eller dybere end den tilstødende grav, eller en kort grav uden sammenhæng med en ledningsgrav.
Som eksempler kan nævnes startgrube, modtagegrube, grube ved prøvegravning, splejsehul eller anden arbejdsgrube til samling af en ledning. En beskeden udvidelse af graven, fordi ledningsanlægget fylder mere ved en samling, regnes ikke som en grube.
Grundforstærkning
Forstærkning af underbunden med henblik på at undgå bæreevne-, sætnings- eller stabilitetsproblemer. Udskiftning af ikke bæredygtige lag under en rørledning.
Grundvand
En hydraulisk betegnelse for jordens porevand. Vand i jord, hvor trykniveauet (porevandstrykket) mindst er lig med atmosfæretrykket.
Vand fra nedbør, der er sivet gennem de øvre jordlag og derefter befinder sig i et jordlag med vandfyldte porer ovenover eller mellem vandstandsende lag, f.eks. ler. Grundvand har et meget lavt indhold af organiske stoffer, men et højere indhold af salte end overfladevand. Det kan forurenes gennem nedsivning. Størstedelen af Danmarks vandforsyning er grundvand. Grundvandet strømmer langsomt til havet og/eller søer og vandløb.
Grundvandsmagasin
Permeabelt jordlag, hvor alle porer er fyldt med vand.
Grundvandsspejl
Det niveau, hvor grundvandets trykniveau (porevandstrykket) er lig med atmosfæretrykket.
”Gråt spildevand”
Husspildevand uden toiletspildevand.
GT- rør
Rør udført efter DS 400.3.1 enten som cirkulære mufferør - GTM - eller som falsrør med fod - GTF.
GTF og GTM
Se GT - rør.
Gulvafløb
Installationsdel bestående af gulvafløbsskål med tilhørende karm, rist og lugtlukke (normalt en vandlås), der kan være udført som en enhed.
Gulvafløbsskål
Gulvafløb uden indbygget lugtlukke. Anvendes normalt til at føre vand fra gulv til anden form for lugtlukke (P-S-Q eller lign. vandlås).
Gulvdræn
Drænsystem til bortledning af tilstrømmende grundvand under gulv mod jord indenfor bygningsperiferien.
Gummi
Et vulkaniseret elastomert materiale.
Gæring
Delvis mikrobiel nedbrydning af organisk stof. Det er en anaerob proces.
H
Hepatitis
Smitsom gulsot. Det er en farlig virussygdom, der angriber leveren. Smitten kan overføres med spildevand. Et af de første tegn på sygdommen er, at det hvide i øjnene farves gult. Sygdommen kan blive varig (kronisk).
Herbicid
Plantebekæmpelsesmiddel.
Hovedafløbsledning
Den del af afløbssystemet, som stikledningen tilsluttes, og som fører afløbsvandet til renseanlæg eller recipient (hovedkloakken).
Humane affaldsprodukter (Bek. nr. 1448)
Ved humane affaldsprodukter forstås fæces og urin.
Humus
De vanskeligt omsættelige, mørke, organiske reststoffer, som findes i jordbunden og i vand, efter at de lettest nedbrydelige detritusdele er omsat til uorganiske forbindelser (mineraliserende).
Husspildevand
Spildevand, der kommer fra husholdninger. Man regner sædvanligvis med, at det har et BI5 på 300 mg/I.
Husspildevand (DS 432.4)
Ved husspildevand forstås det fra almindelige husholdninger forekommende spildevand herunder afløb fra vandklosetter.
Temperaturen på husspildevand kan diskontinuerligt (maksimalt 2 minutters varighed) nå op på 95 - 100 °C. Husspildevand kan påregnes at forekomme ved boliger, kontorer, alderdomshjem, hoteller, skoler, offentlige lokaler og lignende.
Husspildevand (DS 440)
Spildevand fra afløbsinstallationer i almindelige husholdninger, eller spildevand som kan sidestilles hermed, hvad biologisk, kemisk, fysisk eller termisk forurening angår. Der skelnes i denne norm ikke mellem forskellige typer husspildevand.
Husspildevand
Ved husspildevand forstås spildevand fra husholdninger, herunder afløb fra vandklosetter.
Hydrogeologi
Læren om vandets forhold i jorden under planternes rodzone.
Hydrogeologisk
Kortlægning af grundvandsforekomster.
Hydraulisk belastning
Vandbelastning. Måles f.eks. i m3/døgn. Hydraulik betyder egentlig vandmekanik.
Hygiejne
Sundhedslære, renlighed.
Hældning
Tangens til en flades hældningsvinkel (retningsafvigelse fra vandret plan). Hældningen angives i procent (promille) eller som en brøk, hvis tæller i almindelighed er 1.
Forholdet mellem en skrånings lodrette og vandrette mål. Hældningen angives i procent eller promille.
Hæmning
Nedsat mikrobiel aktivitet ved virkning af giftstof. Ytrer sig som regel ved nedsat iltforbrug og kan derved måles.
Højden af et tætningselement
En for et tætningselement fastsat dimension i kompressionsretningen. For et tætningselement med cirkulært tværsnit er højden lig diameteren. For andre tværsnitsformer specificeres højden af producenten.
Højvande
Se opstemning.
Højvandslukke
En anordning der skal sikre, at tilbagestrømning i en afløbsledning ikke skaber oversvømmelse i bebyggelser. Højvandslukket skal være udstyret med to af hinanden uafhængige kontraklapper og begge skal være virke automatisk - den ene skal desuden kunne fastholdes manuelt.
I
Ilt
Grundstof, der udgør ca. 21 % af den luft vi indånder. Den atmosfæriske ilt vil naturligt opløse sig i vand i en vis mængde. I 1 I vand kan der opløses 10 mg ilt ved ca. 14 ºC, mere ved lavere temperatur, mindre ved højere temperatur.
Iltsvind
I recipienten vil den rest af organisk stof, som er i det udledte spildevand, lægge beslag på noget af recipienten s (naturlige) iltindhold. Hvis dette forbrug sker hurtigere end geniltningen fra luften, opstår der iltsvind.
Immission
De koncentrationer af forskellige stoffer, der er til stede i en recipient, forårsaget af en udledning (emission). Kan normalt betragtes som den koncentration, der ikke kan gøres mindre, da fortynding allerede har fundet sted.
Immunitet
Modstandskraft over for sygdom. Kloakarbejderen opbygger efterhånden et aktivt immunforsvar, fordi han så ofte er udsat for påvirkninger, som kroppen beskytter sig imod.
Impermeabel
Betegnelse om et lag, der er vandstandsende.
Indvendig foring
Etablering af en ledning inden i en eksisterende. Definitionen dækker metoderne: foring med lange sammensvejste rør, stram foring og strømpeforing.
Infiltrationsvand
Vand, der trænger ind gennem en afløbslednings vægge og samlinger. Udgør ofte 50 % af den mængde, der ender på et renseanlæg.
Insekticid
Insektbekæmpelsesmiddel.
In situ
På stedet.
J
Jordbygværk (DS 436)
I denne norm f.eks. skråninger og dæmninger.
Jorddækning
Den vertikale afstand fra terræn (overside af evt. vej befæstelse) til et rørs overside.
Jorddækning (DS 475)
Den korteste afstand mellem terræn (overside af evt. befæstelse) og ydersiden af en ledning (evt. førings- eller beskyttelsesrør).
Jordfortrængning
Etablering af en ledning uden ledningsgrav på en sådan måde, at der skabes plads til ledningen, uden at den tilsvarende jord fjernes.
Jordlast
Påvirkningen på et rør fra jorden (fylden) over og omkring røret.
K
Kapacitet, spildevandsanlæg
Ved et spildevandsanlægs kapacitet forstås den spildevandsmængde med indhold af forurenende stoffer angivet i personækvivalenter (PE), der i henhold til en meddelt spildevandstilladelse omfattet af lovens kapitel 3, 4 eller 5 kan afledes fra en eller flere ejendomme inden for et fastlagt opland til anlægget.
Kemisk fældning
Her menes normalt fjernelse af fosfor med kemikalier, der danner uopløselige forforsalte.
NB! Kvælstof kan ikke fjernes på samme måde.
Kemisk iltforbrug
Foruden CaD (se dette) findes en metode med brug af kaliumpermanganat til bestemmelse af kemisk iltforbrug. Den er simplere end CaD, men ikke så pålidelig.
Kemisk rensning
Rensningsmetode, som ofte anvendes i forbindelse med mekanisk-biologisk rensning for også at fjerne næringssaltet fosfat, som kun i ringe grad fjernes i biologiske processer (ca. 20 %). Processen kan foregå før, efter eller samtidigt med den biologiske rensning; kaldet henholdsvis forfældning eller direkte fældning (hvis biologisk udelades), efterfældning eller simultanfældning. Et kemikalium tilsættes spildevandet og danner uopløselige forbindelser med fosfatet. Derefter følger flokkulering og sedimentation eller flotation til at fjerne de uopløselige stoffer fra vandet. Fældning anvendes også i forbindelse med industrispildevand til fjernelse af f.eks. tungmetaller.
Kloring
Spildevandet kan tilsættes klor i desinfektionsøjemed. Man kan også bruge kloring til rene driftsformål, f.eks. rensning af en filteroverflade for svampe.
Koagulering
Den proces som får stoffer på grænsen mellem opløst og partikelformet (kolloid tilstand) til at danne regulære partikler, evt. ved tilsætning af aluminium- og jern salte. Koagulering må nærmest kaldes det første trin af en flokkulering, men der er ingen veldefineret forskel mellem de to begreber.
Processen kan såvel ske frivilligt som den kan iværksættes.
Kolloid
Alm. tilstandsform for en del af det organiske stof i spildevand. Se i øvrigt 'koagulering' og 'flokkulering'.
Kompression
Den procentuelle reduktion i højden af tætningselementet i den færdige kompressionssamling i forhold til basishøjden af det udeformerede strakte tætningselement, når dette tænkes placeret i sin endelige position i en samling med basismål.
Kompressionssamling
En tæt og fleksibel forbindelse mellem rør, som er opbygget af et sæt overflader, imellem hvilke et tætningselement er bibragt en deformation med henblik på at yde et tætningstryk.
Koncentration
Angivelse af en stofmængde pr rumfangsenhed eller pr. vægtenhed af en grundsubstans, f.eks. mg opløst ilt pr. I vand eller g kviksølv pr. kg slamtørstof.
Kortlægning
Omfatter kortlægning af vandførende og vandstandsende lag, grundvandsspejlets højdeforhold, de vandførende lags ledningsevne, grundvandets kemiske forhold m.v.
Kraftoverføringselement
Et element, som placeres i en samling på en sådan måde, at tværaksiale kræfter ikke overføres fra rør til rør ved direkte kontakt. Et kraftoverføringselement kan udformes som en del af et tætningselement, evt. med afvigende materialeegenskaber.
Kuldioxid
På dansk kultveilte eller 'kulsyre'. Et vigtigt stof i naturens kredsløb. Dannes ved nedbrydning af alt organisk stof og behøves til gengæld ved opbygning af al plantevækst.
Kulhydrat
Sukkerstof. Det lettest omsættelige af hovednæringsmidlerne. Nedbrydes alene til kuldioxid og vand.
Kulstofkilde
Kulstof er nødvendigt for opbygning af levende celler og kan bruges som mål for størrelsen af en næringskilde.
Kvalitativ
Angivelse udtrykt med værdiladede ord, f.eks. næringsfattig/ næringsrig, lavtbelastet/højtbelastet, god/dårlig. Bag en kvalitativ vurdering bør ligge en kvantitativ.
Kvantitativ
Angivelse udtrykt med tal.
Kvælstoffjernelse
Se 'denitrifikation'.
L
Lagdeling
I naturlige vande - have, fjorde, søer og langsomt strømmende vandløb - er der mulighed for lagdeling. Denne opstår ved vægtfyldeforskelle i vandmasserne og kan være betinget af termiske eller kemiske forhold.
Specielt for søer benyttes følgende inddeling
Epilimnion - øverste lag
Metalimnion - springlaget
Hypolimnion - nederste lag
Ledningsejerregistret (LER)
Register over ejere af ledninger i den danske undergrund.
Limnologi
læren om søer. Ordet er udvidet til at omfatte alle ferske vande.
Luftningstank
Den beholder, hvor den aktiverede slamproces foregår under kunstig beluftning. Kan anvendes i kombination med eller i stedet for et biologisk filter.
M
Mekanisk rensningsanlæg
Anlæg, i hvilket der foregår en udskillelse baseret på forskel i densitet (udskillelse af bundfældelige stoffer og flydestoffer). I anlægget underkastes det tilledte vand en sådan behandling, at det kan bortledes ved nedsivning. Endvidere sker der en opbevaring og delvis nedbrydning af tilbageholdt stof indtil tømning af tanken. Tidligere anvendte betegnelser for mekaniske rensningsanlæg for husspildevand er f.eks. septiktank og emscherbrønd.
Mekanisk rensning
Fjernelse af flydende og opslemmede genstande og partikler fra spildevandet ved sining (rist), sedimentation (bundfældning) eller flotation.
Mekanisk biologisk rensning
Spildevandet ledes gennem mekanisk rist og sandfang til primær sedimentation. - Derefter ledes det til biologisk filter eller aktiv slamanlæg, og så til sekundær sedimentation. Slammet behandles for sig. Nogle anlæg kan have forluftning før sedimentation.
Methan
Brændbar luftart, der dannes i bl.a. en rådnetank ved slammets (anaerobe) gæring. Er den simpleste af kulbrinterne. Har formlen CH4.
Mikroorganismer
Betegnelse for alle de organismer, der er så små, at de vanskeligt kan ses med det blotte øje, men må betragtes i mikroskop. Det drejer sig om de fleste bakterier, mange svampe, alger, encellede dyr (protozoer) samt en række flercellede dyr.
Mikrotunnellering
Mikrotunnellering er en laserstyret gennempresningsmetode, hvor indpresning af rør sker fra en hydraulisk presse- eller borerig. Et roterende borehoved i fronten af røret løsborer materialet, der bortskaffes fra rørfronten. Mikrotunnellering udføres fra en startgrube.
Milligram pr liter, mg/I
Almindelig koncentrationsangivelse. I fortyndede vandige opløsninger er 1 mg/I = 1 ppm, parts per million.
Miljø
Omgivelser. Kommer af fransk, miljø, der direkte oversat betyder ”midt i stedet.”
Mineralisering
Omdannelse af organisk stof til uorganiske forbindelser. Man går fra dyre- og planteriget til mineralriget.
Multirør
Bundt af rør, der leveres som flere mindre rør sammenholdt af bestandigt materiale.
Myndighed
Ved myndighed forstås den stedlige kommunalbestyrelse (i praksis er det teknisk forvaltning).
Målebygværk
Indretning til måling af vandføring. Findes i flere udformninger, f.eks. måleoverfald og målerende. Som regel registreres en højdeforskel, der via en formel omregnes til I/s eller m3/time.
N
Nedsivning
Afledning af spildevand til undergrunden (jorden), hvor spildevandet langsomt gennemsiver de forskellige jordlag. Enten når det grundvandet eller også trænger det ud til vandløb, søer eller havet. Af hensyn til beskyttelse af grundvandet, skal man søge tilladelse til nedsivning af husspildevand gennem sivedræn, eller af overfladevand gennem faskiner. Grundvand dannes af nedbør, der er nedsivet gennem jordlag.
Nitrat
Kemisk formel: NO3-. Kvælstofforbindelse; kan dannes ved oxidation af ammoniak eller ammonium. Nitrat er et næringssalt, der kan være en begrænsende faktor for algevækst.
Nitrifikation
Omdannelse af ammoniak til plantenæringsstoffet nitrat ved hjælp af bakterier, ”nitritbakterier” og ”nitratbakterier”. Processen foregår i to trin, og kræver god ilttilførsel:
1: ”Nitrit-bakterier” ilter ammoniak (NH3) til nitrit (NO2-).
2: ”Nitrat-bakterier” ilter nitrit (NO2-) til nitrat (NO3-).
Nitrit
Kvælstofforbindelse, kemisk formel: NO2. Udgør et mellemled i nitrifikationsprocessen.
Næringssalte
Uorganiske stoffer (plantenæringsstoffer eller gødningsstoffer), som er nødvendige for planters vækst, f.eks. fosfor og kvælstofforbindelser.
O
Offentlig kontrol
Kontrol af et arbejde eller en leverance foretaget af en kontrolinstans, som er etableret i overensstemmelse med DIF's Standardvedtægt for frivillige kontrolordninger eller en tilsvarende kontrolinstans, eksempelvis Betonvarekontrollen.
Okker
Den røde okker kommer fra stoffet pyrit, der er i jordbunden. Pyrit er en kemisk forbindelse af jern og svovl. Pyritten kan ligge uforandret i jorden, hvis ilten er lukket ude, for eksempel i en våd eng. Kommer der ilt til pyritten, skilles svovlet og jernet. Det sker, når grundvandsstanden synker, for eksempel når åen uddybes, og engen drænes. Svovlet skyller ud mod vandløbet som fortyndet svovlsyre, og jernet følger med i en form, der kaldes ferrojern. Jernet holdes opløst, så længe vandet er surt. Det er en af grundene til, at okkerforureningen er værst i de dele af Vestjylland, der ikke var dækket af is under sidste istid. Her er jorden nemlig fattig på kalk, der kan neutralisere det sure vand. Når det sure vand neutraliseres og fortyndes på vej gennem engjorden og vandløbet, forbinder det giftige, opløste jern sig med ilt opløst i vandet og bliver til den røde okker.
Omfangsdræn
Dræn omkring en bygning, der afleder nedsivende overfladevand og grundfugt. Drænsystemer udføres efter DS 436.
Omgivelserne
De materialer, intakte og tilbagefyldte, fra hvilke grundvandet afledes til filterelementet.
Omkringfyldning
Fyldning omkring rør og indtil mindst 0,10 m over røroverside.
Omkringfyldningsmateriale
Stenmateriale omkring sivedræn.
Opblødt bund/jord
Underbund eller jord, der som følge af anlægsaktiviteter har ringe bæreevne-, sætnings- eller stabilitetsegenskaber.
Oplukning
Fjernelse af det øverste lag i et befæstet eller ubefæstet areal.
Oplukningsbredde
Bredden af en ledningsgrav målt i niveau med oversiden af det omliggende areal.
Opløst ilt
Den mængde ilt, som er til stede i opløsning i vand. Opløseligheden er temperaturafhængig, således at der ved temperaturformindskelse kan opløses yderligere ilt. Ved 14 ºC og normal barometerstand kan der opløses 10 mg ilt pr. I vand.
Opsamlingskapacitet
En udskillers opsamlingskapacitet er mængden af det stof, der skal udskilles, som udskilleren kan rumme.
Opstemning / opstuvning
Er den hævning af vandstanden i afløbssystemet, der kan ske ved for store vandtilførsler, f.eks. ved store regnskyl eller for stort opland i forhold til ledningsdimension (kaldes også opstuvning eller højvande). Opstemning kan medføre utilsigtet oversvømmelse af f.eks. kældre gennem stikledningen.
Organisk stof
Stof opbygget over kulstofkæder, og som indeholder energi, der frigøres ved nedbrydning, mineralisering. De organiske stoffer er byggestene i alle levende organismer. Nogle organiske stoffer nedbrydes let i jord og vand af de bakterier, der lever der, under aerobe såvel som anaerobe forhold. Andre nedbrydes vanskeligt eller slet ikke af naturens mikroorganismer. Let nedbrydelige organiske stoffer er f.eks. kulhydrater (sukkerstoffer), lipider (fedtstoffer) og proteiner (æggehvidestoffer). Blandt svært nedbrydelige er f.eks. detergenter (vaskemidler), biocider (desinfektionsmidler), pesticider (bl.a. skadedyrsbekæmpelsesmidler, organiske farvestoffer, mineralske olier, petrokemiske produkter, opløsningsmidler m.v.)
Organisk stof indeholder desuden altid grundstofferne brint og ilt og ofte grundstofferne kvælstof, fosfor og svovl.
Overfaldsbygværk
Mekanisk indretning til måling af strømmende vandmængder.
Overfladelag
Øverste lag i et ubefæstet areal.
Overfladevand (DS 432.4)
Fællesbetegnelse for regnvand og andet mindre forurenet afløbsvand, som tilføres fra terræn- eller bygningsoverflader. I normen skelnes ikke mellem overfladevand og regnvand, idet begge dele betegnes regnvand.
Overfladevand (DS 436)
Vand, som ikke er trængt ned i jorden.
Overfladevand (DS 440)
Fællesbetegnelse for regnvand og andet forurenet vand, som tilføres fra terræn og bygningsoverflader.
Overskudsslam
Den del af slammet, som må fjernes for at opretholde en konstant mængde slamkultur.
Oversvømmelse
Se opstemning
Oxidation
Iltning.
Oxygen
Ilt.
P
Parameter
Variabel målestørrelse. Kan såvel bruges om størrelse, man selv kan styre, f. eks. opløst ilt i en beluftningstank, som om størrelser, men ikke har indflydelse på, f.eks. bundfældeligt stof i det rå spildevand.
Parasitter
Snyltere, f.eks. bændelorm.
Patogen
Sygdomsfremkaldende. Patogene bakterier: Bakterier med evne til at fremkalde sygdomme.
PCB
Polyklorerede bifenyler. Svært nedbrydeligt organisk stof, der anvendes som fungicid, dvs. svampebekæmpelsesmiddel f eks i maling.
Perkolat
Det vand, en losseplads, et slambed, et slagge- eller et kemikalie-affaldsdepot afgiver gennem dræn eller bund. Vandet stammer fra regnvand og fugtighed i materialet. Ved nedsivningen gennem materialet kan vandet optage stoffer herfra, og perkolat er derfor ofte stærkt forurenet.
Vand, der løber ud fra bunden af losseplads. Som regel er det ret belastet med stof.
Perkulationstid
Den tid, det tager en væske at sive gennem jordlagene ned til et grundvandsreservoir.
Permeabel
Gennemtrængelig
Den mængde forurening, der svarer til den én person bidrager med. En personækvivalent (forkortet PE) regnes f.eks. svarende til:
BI5 = 60 g O2 pr. døgn
Fosfor = 4 g fosfor pr. døgn
Kvælstof = 12 g kvælstof pr. døgn
Benyttes vandforbrug, regnes med et døgnforbrug på 200 liter pr. person!
PE
Ved 1 personækvivalent (PE) forstås 21,9 kg organisk stof/år målt som det biokemiske iltforbrug (BI5), 4,4 kg total kvælstof/år eller 1,0 kg total fosfor/år.
Pesticider
kemikalier til bekæmpelse af plantesygdomme, ukrudt, insekter, svampe m.m.
pH
Mål for en opløsnings surhedsgrad. Tallet angiver den negative logaritme til brintkoncentrationen. En neutral opløsning har et pH på 7. En sur har et pH under 7. En basisk har et pH over 7.
Pilotrørsmetoden
En videooptisk styret boremetode, der giver mulighed for kontinuerlig kontrol og styring af pilotrøret under hele forløbet af gennempresningen. Rørledningen installeres over 2 omgange. Først styres pilotrøret igennem. Herefter udføres der itrækning af medierøret.
Plankton
Små organismer - dyr eller planter - som frit driver omkring i vandet.
Polymer
Dette er en samlebetegnelse for en række plastikstoffer, som bruges mere og mere på rensningsanlæg. For at afvande slam, hvad enten der bruges kammerfilterpresser, sibåndspresser eller centrifuger, er det oftest nødvendigt at tilsætte et hjælpemiddel. Det kan være polymer.
ppm
parts per million, dele pr. million, f.eks. cm3/m3. Koncentrationsangivelse.
Primær forurening
Forurening af recipienter ved direkte udledning af organisk (bionedbrydeligt) stof.
Primært slam (råslam)
Ubehandlet slam. Er energirigt i modsætning til biologisk slam, (se dette).
Protein
Æggehvidestof. Organisk stof, der foruden de sædvanlige - kulstof, ilt og brint - også indeholder kvælstof og svovl.
Protozo
Dyr, der kun består af én celle (f.eks. klokkedyr, amøber). De forekommer i spildevand og kan stamme fra dyrs eller fra menneskers afføring. Protozoer fra dyrs afføring skyller ned i kloaknettet fra gader og veje. Protozoer er koncentreret op i slammet, og de kan være en trussel mod helbredet, især ved indånding af støv fra tørret slam.
R
Radon
Radon er en luftart, der dannes af det radioaktive, faste stof radium, der findes overalt i jorden i stærkt varierende mængder. Radon er radioaktiv, dvs. den udsender radioaktiv stråling, samtidig med at der dannes andre radioaktive stoffer, de såkaldte radondøtre. Radioaktiv stråling kan beskadige levende celler (lungekræft). Koncentrationen er størst i det østlige Danmark.
Recipient
Modtager, f.eks. vandområde, vandløb, sø, hav, som modtager renset eller urenset spildevand (latin: recapio = tager tilbage, modtager). Kan også benyttes, hvor der f.eks. tales om luftrecipient - modtager for skorstenenes affaldsprodukter.
Recipient
Betegnelse for det element, som afløbsvandet afledes til dvs. vandløb, søer havet eller jorden. En hovedkloak er således ikke en recipient.
Recipient (DS 440)
Betegnelse for det økologiske element, som modtager tilledt vand fra det mekaniske rensningsanlæg.
Regnvand
Er vand fra nedbør, som ikke er trængt ned i jorden, men som afledes direkte fra tage, terræn mv. (se også overfladevand).
Regnvandsanlæg
Anlæg til genbrug af regnvand til tøjvask og wc-skyl i boliger, kontorer mv.
Regnvandstank
Tank til opsamling af regnvand til brug til tøjvask og wc-skyl i boliger mv. Det tilledte regnvand skal, før det opsamles i tanken, renses for organisk stof.
Relativ vanddybde
For en liggende ledning er den relative vanddybde defineret som højden fra bundløb til vandspejl divideret med den indvendige diameter (y :di).
Renseadgang
Er en adgangsmulighed til en afløbsinstallations indre. Den kan anvendes til indføring af renseværktøj eller rensemidler.
Rense- og inspektionsbrønd
Brønd til indføring af rense- og kontroludstyr, f.eks. spuleredskaber og tv-inspektionsudstyr, i de ledninger der er tilsluttet brønden.
Rensningsanlæg
Bygningsværker, hvor der sker en reduktion af spildevandets forurenende indhold. Der skelnes imellem:
1-trins rensning: Mekanisk adskillelse af bundfældelige stoffer og grovere partikler.
2-trins rensning: Mekanisk rensning + biologisk rensning til reduktion af organisk materiale.
3-trins rensning: Mekanisk rensning + biologisk rensning + kemisk fældning af fosfater.
4-trins rensning: Mekanisk rensning + biologisk rensning + kemisk fældning + fjernelse af kvælstofforbindelser og/eller fjernelse af tungmetaller.
De fire rensningstrin kan desuden kombineres på forskellig måde.
Repræsentativ kontrol
Kontrol, hvis hyppighed og omfang - blandt andet under hensyn til et arbejdes hidtidige forløb og eventuelle ændringer i udførelsesforholdene - vælges sådan, at arbejdet som helhed kan anses for at være af samme kvalitet som det kontrollerede.
Repræsentative kontrolmålinger af materialer og udførelse af arbejdet kan helt eller delvis erstattes af målinger på prøvestrækninger efterfulgt af repræsentativ kontrol af de herved fastlagte arbejdsrutiner.
Respiration
Betyder: Ånding. Bruges om aktiviteten i et biologisk renseanlæg.
Retningsændring (alfa)
Vinklen (alfa) mellem ledningsretningen før og efter retningsændringen.
Ristebygværk
Ristesystem, der tilbageholder grove dele, som er transporteret med spildevandet.
Rodzoneanlæg
lavteknologisk renseanlæg, hvori spildevandet lades gennem et jordlegeme, beplantet med bestemte vådbundsplanter. Disses jordstængler og rødder danner et miljø for mikroorganismer, hvori både aerobe, anoxiske og anaerobe processer finder sted, foruden at jordlegemet muliggør ionbytning, absorption og adsorption.
Rotter.
Der findes to slags rotter, den sorte rotte og den brune rotte, hvor den brune er den mest almindelige. En voksen rotte er ca. 45 cm lang og vejer ca. 250-300 gram. Under gunstige forhold kan 1 rotte blive til ca. 800 rotter på et år. Rotter er et stort skadedyr og kan være smittebærer af flere sygdomme, bl.a. Weills syge, der overføres via rottens urin. Se evt. mere om rotter.
Rullesamling
En kompressionssamling, hvor tætningsringen bliver anbragt på rørets spidsende og ruller under samtidig deformation til sin endelige position, når rørene samles.
Rørsprængning
den eksisterende ledning knuses ved hjælp af et skærehoved eller en lufttryksdrevet hammer, og den knuste ledning presses ud i omkringfyldningen.
Ved rørsprængning kan en eksisterende ledning udskiftes med en ledning i samme eller større dimension.
Rådnetank
Beholder, hvori der foregår biologisk nedbrydning af slam under anaerobe forhold, det kan ske enten i et særskilt rådnerum under bundfældningstanken (Emschertank) eller i separat rådnetank.
T
Tag- og overfladevand
Ved tag- og overfladevand forstås regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner. Tag- og overfladevandet må ikke indeholde andre stoffer end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra sådanne arealer eller have en væsentlig anden sammensætning.
Teknik, bedste tilgængelige
Ved bedste, tilgængelige teknik forstås den teknik, som er teknisk gennemførlig og økonomisk opnåelig for den pågældende virksomhedstype.
Terrændræn
Drænsystem under veje og pladser og i og omkring jordbygværker til bortledning af tilstrømmende grundvand og nedsivende vand fra overfladen.
Tilbageløbsstop
En anordning, der ved hjælp af en flyder lukker automatisk, således at der ikke kan strømme vand ind i afløbsinstallationen eller i bygningen oven for tilbageløbsstoppet.
Tilfyldning
Opfyldning af ledningsgrav fra overkant af omkringfyldning til terræn (overside af evt. vejbefæstelse)
Tilløbssystemet
Afløbsinstallationen incl. afløbsledninger i jord frem til det mekaniske rensningsanlæg.
Tilslutningsledning
Er en ledning der fører afløb fra sanitetsgenstand til lugtlukke, f.eks. ledning fra badekar til gulvafløb. Ledningen kan føre afløb fra flere installationsgenstande.
Tilslutningsvinkel α
Vinklen (α) mellem tilsluttet ledning og den ledning, den tilsluttes.
TOD
Engelsk udtryk (Total Oxygen Demand) for spildevandets indhold af organisk stof. Når der måles for TOD får man også bestemt indholdet af organisk stof, der ikke nedbrydes i naturen, og som derfor ikke belaster ved at skabe iltsvind.
Toxid
Gift. Toxisk: Giftig.
Tracé
Linie, der angiver midten af et langt anlæg, som f.eks. en ledning, i plan og om ønsket også vertikalt.
Trafiklast
Den største vertikale påvirkning på et rør fra en bevægelig last, der består af koncentrerede belastninger og virker på terrænet. i
Transportat
Stof eller energi, som transporteres i en ledning.
Trixtank
Egentlig bare en større septiktank. Dog som regel udstyret med rist, der opfanger grove dele, der ellers vil give tilstopning, og med sandfang, der tilbageholder jord og sand, som ellers forstyrrer nedbrydningen i trixtanken og kan bage sammen med slammet. Trixtanke betjener lidt større områder, især på landet. De fleste danske trixtanke er stærkt overbelastede og fungerer derfor dårligt. Tilløbet er som regel forsynet med overfaldsbygværk, så større regnmængder ledes uden om tanken.
Trykledninger
Ledninger, hvor transporten sker ved tryk eller under vacuum.
Tungmetaller
Metaller som cadmium, chrom, nikkel, kobolt, kviksølv og kobber. Små koncentrationer af disse stoffer har giftvirkning over for mikroorganismer.
Tværaksial forskydning
En forskydning i en samling vinkelret på de samlede rørs længdeakser forårsaget af varierende sætninger langs rørenes understøtning.
Tværaksialkraft
En kraft, som forårsager en tværaksialforskydning.
Tæppedræn
Sammenhængende, horisontalt drænlag af granulater, måtter eller plader.
Tætningselement
Et element af elastomert materiale - udformet som en ring - med deklarerede dimensioner og egenskaber.
Tætningskraft
Den kraft, som optræder ved et tætningselements deformation, divideret med den til kraften svarende tætningslængde.
Tætningsring
Se tætningselement.
Tætningstryk
Den kraft, som optræder ved et tætningselements deformation, divideret med den til kraften svarende tætningsflade.
Tør ledning
Ledning i jord, der fører regnvand til nedløbsbrønd. Normalt kendetegnet ved lille jorddækning (min. 0,3 m). Ledningen kan være fælles for flere regnvandstilløb.
Tørstof
Den mængde stof, som bliver tilbage efter inddampning af en vand- eller slam prøve ved 103 °C. Anvendes sammen med bestemmelse af glødetab og gløderest. Tørstof = glødetab + gløderest. Glødetabet er væsentligt organisk stof, gløderesten væsentligt uorganisk stof.
U
Ubefæstet areal
Areal uden bærelag.
Udjævningslag
Lag, som etableres i bunden af en ledningsgrav (evt. på grundforstærkning) inden lægning af ledning.
Udluftet ledning
Afløbsledning nedenfor en udluftning.
Udluftning
Anordning, der sikrer lufttilførsel til udluftningsledning og udligner over- og undertryk. En udluftning er en åbning til det fri.
Udluftning
En anordning der sikrer tilførsel af luft til en udluftningsledning. En udluftning kan f.eks. være en åbning til det fri, en nedgangsbrønd, en vakuumventil eller en rense- og inspektionsbrønd.
Udluftningsledning
Ledning, der tilfører luft udefra til afløbsledninger. Ledningen fører ikke afløbsvand.
Udluftningspunkt
Punkt, hvor en ikke-udluftet ledning tilsluttes en udluftet ledning. Se også udluftningsledning.
Udrådning
Stabilisering af organisk slam under medvirken af ikke-iltforbrugende mikroorganismer - altså en anaerob proces.
Udskiftelige ledninger mv.
I jord:
- Ledninger, der er tilgængelige for reparation efter opgravning.
I bygninger:
- Ledninger, der er tilgængelige for reparation efter demontering af dækplader og lignende, der primært har til formål at skjule installationen.
Uensformighedstal
Mål for hældningen af et materiales kornkurve. Sædvanligvis anvendes uensformighedstallet U = d60:d10, hvor d60 og d10 betegner kornstørrelserne svarende til henholdsvis 60 % og 10 % gennemfald ved sigteanalyse.
Underboring
Etablering af en ledning uden ledningsgrav på en sådan måde, at jorden fjernes i det volumen, som udfyldes af ledningen, subsidiært af et borerør.
Uorganisk stof
Stof, der ikke indeholder kulstofforbindelser. Lidt upræcist: Stof, der stammer fra den døde natur.
V
Vaccination
Ved en vaccination skaber man en immunitet, der gør den vaccinerede modstandsdygtig over for smitte fra bestemte bakterier og virus. Kloakarbejdere bør være vaccineret mod:
1) Polio (børnelammelse)
2) Stivkrampe (tetanus)
Det skal sikres, at stivkrampevaccinationen er aktiv - det kan tage 3-5 uger afhængig af, om der er blevet givet en grundvaccination. Man må ikke starte på arbejdet, før vaccinationen er aktiv.
Vakuumventil
Ventil der åbner for luftindtag, hvis der er undertryk i ledningen.
Vandforurening
En påvirkning af en vand masse, som ændrer dens fysiske, kemiske eller biologiske egenskaber i uønsket retning.
Vandkvalitet
Sammenfattende udtryk for vandets indhold af stoffer, dets udseende, lugt og temperatur m.v. Beskrivelsen kan være ret omfattende.
Vandlås
Lugtlukke, hvor lukket tilvejebringes af vand. En vandlås' dimensioner kan angives ved dimensioner på indløb, udløb samt på vandlukkets højde. Hvor indløb og udløb har samme dimension, angives normalt kun en dimension.
Vandvolumen
Den del af det mekaniske rensningsanlægs volumen under afløbskoten, hvor partikler med densitet større end vands densitet bundfældes, og som ikke er reserveret til bundslam (bundslamvolumen) eller flydeslam (flydeslamvolumen).
Vejbefæstelse
Sideordnet betegnelse for befæstelse.
Vejbelægning
Sideordnet betegnelse for belægning.
Vejsyn
Besigtigelse og registrering af en vejoverflades tilstand.
Velgraderet (velgradueret) materiale
Materiale med højt uensformighedstal, normalt større end 5.
Ventilationsledning
Ledning, der ventilerer (gennemlufter) dele af en afløbsinstallation og/eller et hovedafløbssystem til det fri og fjerner giftige luftarter.
Virus
Samlet betegnelse for en del sygdomsfremkaldende parasitter, som kun kan formere sig ved at opholde sig i en levende celle. Virus er mindre end bakterier (fra ca. 1/100000 mm til 1/5000 mm i diameter).
Vægdræn
Drænsystem af granulater, måtter eller plader placeret mod lodrette eller skrå udvendige konstruktionsflader til bortledning af til strømmende grundvand og nedsivende vand fra overfladen.
Weill's syge
En sygdom, der ligner influenza, men den kan få et farligt forløb, hvis ikke den behandles i tide. Sygdommen, også kaldet leptospirose ichtohæmorhagica, begynder pludseligt med kulderystelser, høj feber, kvalme, evt. opkastninger og i det hele taget en medtaget almen tilstand. Efter nogle dages forløb kan der yderligere udvikle sig gulsot og svigtende urinproduktion.
Sygdommen er sjælden. Der er kun 2-3 tilfælde om året i Danmark. Den kan behandles med antibiotika. Det er vigtigt, at behandling sættes ind hurtigt, helst før 3. sygdomsdag.